Hvad er SEO - søgemaskineoptimering?
SEO - Search Engine Optimization, dækker over alle begreber, som kan medvirke til, at en hjemmeside opnår bedre placeringer i søgemaskinerne.
- Først og fremmest er det vigtigt, at indholdet er relevant og giver værdi for brugerne, som besøger hjemmesiden.
- For at hjælpe søgemaskinerne til at forstå indholdet er det vigtigt, at teksten er skrevet, så søgemaskinerne finder de begreber, som naturligt relaterer til overskriften
- Når kvaliteten er god, er der størst chance for, at nogle af de besøgende vil linke til siden, for at fortælle andre, at her er der noget værdifuldt indhold. Links til en hjemmeside betragter søgemaskinerne som en stemme på siden. Og jo flere stemmer en side opnår, jo bedre placeringer vil siden opnå i søgeresultaterne
- og hvad er forskellen på søgeord, sætninger og begreber?
URL
Browser sidetitel
Meta beskrivelse
Follow/nofollow
H1 tag
H2, H3 ...
Søgeord
Latent semantisk indeksering
Linkbuilding
Billeder
Backlinks
Den tid hvor et hav af meta søgeord var det rigtige, er for længst forbi. I dag findes søgeordene i selv teksten på din side. Meta beskrivelser har heller ikke samme betydning som tidligere. Brugerne søger ofte på korte sætninger - f.eks. hjemmeside optimering, som er den vigtigste frase for denne side.
Google og andre søgemaskiner udvikler konstant deres algoritmer, så de imødekommer brugernes måde at søge på bedst muligt. Derfor har de på det seneste udviklet algoritmerne til endnu mere, at de korte sætninger/fraser virker som en filtrering af resultaterne, så de bedre passer til det, som den enkelte bruger søger.
Alt for mange webdesign UDEN SEO
Der findes rigtig mange, som laver flotte og brugervenlige hjemmesider i nogenlunde SEO venlige CMS systemer. Men utallige tests viser med al tydelighed, at alt for mange af dem ganske enkelt ikke ved, hvad hjemmeside optimering i virkeligheder er. Derfor findes der et hav af flotte hjemmesider, som hverken er søgemaskineoptimeret i forhold til indhold eller ,hvor hurtigt siden vises i brugerens browser.
Hvilke elementer har størst betydning?
- Relevant indhold
- hvis Google og andre søgemaskiner skal finde den enkelte side relevant, skal der være kvalitetsinhold med tydelig relevans til søgeord, søgefraser, begreber og termer. Der bør være mindst 300 ord og meget gerne 500+ - URL
- som primært indeholder søgeord - et eller flere adskilt med bindestreg - Browser sidetitel
- det er den som bliver vist med stor blå skrift i søgeresultaterne - skal helst indeholde et eller flere af de ord, som brugerne søger på. - Meta beskrivelse
- det som bliver vist lige under titlen. Har mindre betydning for selve placeringen end tidligere, men skal indeholde et eller flere af dine søgeord, fordi de bliver fremhævet med fed skrift i søgeresultaterne. Den skal være så beskrivende som muligt, så brugeren vælger netop Dit søgeresultat - Follow - nofollow
- det er ikke alle sider, som har værdi i forhold til SEO. - H1 tag
- så tidligt på siden som muligt, og som indeholder et eller flere søgeord - gerne en sætning, som flest muligt af dine kunder bruger som søgekriterie, og som beskriver indholdet på din side. H1 bør kun bruges en gang på hver side - H2, H3 ...
- til overskrift på hovedafsnit. H3 til underafsnit etc. - Søgeord / sætninger - densitet
- Søgeord og sætninger / fraser i selve teksten er vigtige i den rigtige mængde. - Latent Semantisk Indeksering
- Søgeord som naturligt hører sammen med de primære søgeord og fraser. - Intern linkbuilding
- mellem dine sider, så søgemaskinerne bedre kan forstå sammenhænget mellem indholdet på dine sider
- anchor link på de enkelte sider - som en indholdsfortegnelse
- anchor link til relateret indhold på nogle af dine andre sider - Billeder
- optimeret med relevante titler og ALT tekster - Overblik - SEO og canonical
- på denne side, som er lavet i Joomla har vi brugt udvidelsen RSSEO fra RSJoomla. RSSEO giver overblik og løser opgaver perfekt - Sidst men ikke mindst - backlinks
- backlinks er link fra andre sider, som peger til din side
Relevant indhold
Allerførst skal vi lige slå fast, at det er brugerne, der afgør, om en tekst er relevant. Derfor er det vigtigte, at din tekst fanger og fastholder brugerne, så de læser så meget af dit budskab som muligt. Dine brugere kan være meget forskellige. Derfor er også vigtigt, at du har nogle underoverskrifter - H2, H3-h6, som hjælper dem med at få et overblik over indholdet på din side. Der er ingen genvej til succés på Goggle. Jo længere og mere relevant din beskrivelse er, jo større chance er der for, at den også indeholder netop det, som hver enkelt søger på. Og gerne med relevante billeder - optimeret og i den rigtige størrelse.
Hvis det er en produktbeskrivelse, er formålet jo helt enkelt, at brugeren skal købe produktet. Om det så er i en webshop eller en alm. forretning er det samme. Du skal skabe et grundlag for få brugeren konveteret til en kunde.
URL
URL skal være søgemaskinevenlig og indeholde titlen og de vigtigste søgeord. URL til denne artikel er
https://klintwebdesign.dk/kompetencer/seo-soegemaskineoptimering
URL'en vises også i søgeresultaterne og viser, at det er noget med kompetencer og at kompetencen er SEO søgemaskineoptimering
Browser sidetitel
Browserens sidetitel vises ikke på selve siden. Det er den som vises i søgeresultaterne på eks. Google. Den skal indeholde de vigtigste søgeord eller frase. På denne side har vi valgt "hjemmeside optimering" som de vigtigste søgeord. De er derfor en del af sidetitlen "SEO hjemmeside optimering = bedre placering på Google". Her er meta beskrivelsen piftet lidt op med en emoji - ? for at fange mest mulig opmærksomhed. Det er ikke alle sider, som understøtter det - og i nogle tilfælde vises de ikke i søgeresultaterne. Der findes ikke en præcis grænse for antallet af karakterer i side titlen, fordi de enkelte karakterer ikke fylder lige meget. Men max. 58, så kan du være nogenlund sikker på, at den vises, som du ønsker.
I Joomla kan du vælge individuelle browser sidetitler på de enkelte menupunkter - Menuer: Rediger punkt > Sidevisning
Søgeord vises med fede typer - hjemmeside optimering

Meta beskrivelse
Meta beskrivelsen er den tekst som vises i søgeresultaterne. Den skal først og fremmest fange brugeren, men den skal også også være relevant og gerne indeholde et eller flere af de vigtige søgeord/fraser. Brugerens søgeord vises med fed skrift i søgeresultatet - i ovenstående eksempel er der søgt på "hjemmeside optimering". Der findes ikke en præcis grænse for antallet af karakterer, fordi de ikke fylder lige meget. Men gerne min. 100 og max. 155. Så kan du være nogenlund sikker på, at det hele vises, som du ønsker.
Follow/nofollow - index/noindex
Hvis du har nogle sider, som du ikke ønsker få vist i søgeresultaterne, kan du dels vælge nofollow eller både noindex og nofollow
- noindex fortæller søgemaskinerne, at du ikke ønsker, at siden bliver indekseret
- nofollow fortæller, at du ikke ønsker, at siden vises i søgeresultaterne
Du kan læse mere om canonical på Google her
H1 tag
H1 skal bruges så tidligt som muligt på siden. og skal indeholde et eller flere søgeord/fraser. Det er det samme som med intern linkbuilding - et af de vigtigste parametre for at skabe sammenhæng og relevans.
I Joomla vises "Pageheader" som H1 tag. Pageheader skal vælges på de enkelte menupunkter - Menuer: Rediger punkt > Sidevisning
H2 og H3 tags etc.
H2 tags er til hovedafsnit, og de andre er til de forskellige afsnit. De er også god til anchor links
I Joomla vises artiklernes titel som H2 tag, og de er tilføjet
Søgeord of fraser - densitet
Søgeord og fraser må gerne bruges igen og igen flere gange i en tekst. Men husk densiteten, som er forholdet mellem det totale antal ord, og hvor mange gange søgeord er brugt i hele teksten. Det er svært at sige præcist, men over 5% er "no go". 1,5-2,5% er ofte tilstrækkeligt til at søgemaskinerne kan finde relevansen for indholdet.
Google anbefaler at du først og fremmest formulerer din tekst til brugerne. Men det er ikke altid tilstrækkeligt. En vigtig frase for denne side er "hjemmeside optimering". Derfor er vi som regel nødt til, at skrive teksten på en måde, så søge fraser som "hjemmeside optimering" bliver brugt lidt oftere, for at Google opfatter det som vigtigt i forhold til indholdet på siden. Hverken Google eller andre søgemaskiner kan læse, hvad vi skriver på de enkelt hjemmesider. Men alle tests viser, at søgeord/fraser skal gentages lidt mere, end vi umiddelbart tror. Denne side indeholder ca. 2.250 ord, så 1% vil være ca. 22 gange. Hjemmeside optimering er kun brugt 11 gange, så vi er kun på 0,5%. Tiden vil vise, om det er nok til at løfte siden. i skrivende stund var den placeret som nr. 17
Latent Semantisk Indeksering
Jeg skrev godt nok at google's søgemaskiner ikke kan læse. Det er sådan set er også rigtigt, men ved hjælp af forskellige algoritmer sammenholder deres søgemaskine de forskellige ord. På den måde finder den ud af hvilke søgeord, som er de primære ved at finde relaterede og underordnede begreber som matcher til søgeordet.
Google kontrollerer ikke, om indholdet er sandt, men om det ser ud til at være relevant. Men hvis brugerne igen og igen hurtigt forlader en side igen i stedet for at klikke videre, vil de betragte indholdet som uinteressant, hvilket uomtvisteligt vil medføre en dårligere place i søgeresultaterne
Intern linkbuilding & anchor tekst
Den interne linkbuliding er i høj grad også med til, at såvel søgemaskiner som brugerne bedre kan forstå sammenhæng og relevans for indholdet på de forskellige sider. Ekstern linkbuilding kan også medvirke til en bedre forståelse. Og endnu bedre, hvis du også bruger en relevant anchor tekst. En forhandler af nye biler kan fra hver enkelt model på sin egen side linke til bilimportørens side med indhold om den samme model. Det giver søgemaskinerne bedre mulighed for at forstå indhold og relevans på forhandlerens side. Husk at eksterne link aldrig bør åbne på samme fane. Hvis det åbner på samme fane, navigerer brugerne væk fra Din side, hvilket du nok ikke ønsker. Det kan være en god idé at bruge "Windows Popup" uden navigation og menu - se eks. nedenfor.
<a href="https://tools.pingdom.com" title="Test din sides Hastighed & Performance på Pingdom" rel="follow" onclick="window.open(this.href,'','scrollbars=yes,resizable=yes,location=no,menubar=no,status=no,toolbar=no,left='+(screen.availWidth/2-600)+',top=0,width=1200');return false;">Test din hjemmesides hastighed og performance på Pingdom Website Speed Test</a>
Interne linkbuilding - indholdsfortegnelse
Øverst til højre kan du se indholdsfortegnelsen over indhold på denne side - se billede til højre
Billeder
Alt for mange billeder heder IMG_3992 eller sådan noget, som kamraet automatisk har navngivet det. Husk at såvel billedets navn som ALT teksten har stor betyning for relevans i forhold til indholdet på siden - se eks. nedenfor
Husk også height/widht - det fortæller browseren, hvor meget billedet fylder på en "desktop" visning.
<img src="https://cdn.klint-webdesign.com/images/optimering/GTMetrix-100-100.png" alt="GTMetrix PageSpeed 100 / 100" height="649" width="900">
Du kan se Google vejledning for visning af billeder her
RSSEO fra RSJoomla giver overblik - og canonical
Canonical bruges i tilfælde, hvor der er flere sider med samme indhold. Ved at tilføje canonical, fortæller du søgemaskinerne hvilken side, der skal vises i søgeresultaterne. Du kan læse mere om canonical på Google her
Med udvidelsen RSSEO fra RSJoomla får du overblik over
- Side titel
- Meta beskrivelse
- Meta nøgleord
- Nøgleor densitet
- Indeksering
- Canonical
- Interne links
- Eksterne links
- Redirects
RSSEO giver dig bl.a. mulighed for at styre og tilføje browser sidetitel, meta beskrivelse, indeksering og canonical for hver enkelt side.
Du kan også tilføje dine egne tags i head som eks.
- Open Graph til Facebook
- så du kan styre, hvordan deling af dine sider på Facebook ser ud - Twitter Cards til Twitter
RSSEO viser også, hvordan dit søgeresultat typisk vil se ud på Google. Husk at Google ikke altid bruger din metabeskrivelse, hvis de vurderer, at beskrivelsen ikke er optimal.
I den nærmeste fremtid laver jeg et opslag på Min Blog, hvor jeg beskriver, hvordan vi har brugt udvidelsen på denne side.
Backlinks
Backlinks er links fra andre sider, som peger på din side. Jo bedre en side "ranker" på Google, og jo mere relevant indholdet er i forhold til indholdet på din side, jo bedre er værdien af et backlink fra siden.
Men værdien af de enkelte backlink fra en side afhænger også af, hvor mange sider den linker til. Derfor kan backlinks fra en side med en relativ lav "ranking" godt have en god værdi for dig, hvis indholdet er særligt relevant, og antallet af links til andre sider er begrænset. Omvendt kan et link fra en side med meget høj "ranking" have en lav værdi for dig, hvis indholdet er irrelevant eller den linker til mange andre sider.
Næst efter relevant indhold er backlinks noget af det vigtigste for hjemmeside optimering og dermed at opnå en god placering på Google.